Opdrættere i DK – Den Danske Tamrotteforening

Her i DDTF lægger vi stor vægt på engagement, når det kommer til opdræt af tamrotter. Vi har derfor valgt at lave en opdrætterliste, med opdrættere, der følger de etiske retningslinjer.

Sjælland

Alenya v/ Camilla Bendix Rasmussen

4200 Slagelse, Vestsjælland

Hjemmeside: www.alenya.dk

Facebookside: Alenya (rattery)

Opdrætter id: 0901

Fyn

SkyRats v/ Kristina Maria Róðá

5260 Odense S

Hjemmeside: www.skyrats.weebly.com

Facebookside: SkyRats

Opdrætter id: 0912

Jylland

Ønsker du at stå på listen over opdrættere, har foreningen nogle krav, der skal opfyldes. Send os en ansøgning på forening@tamrotte.dk, hvor du beskriver dit opdræt, dokumenterer din buropstilling/rottehold i form af billeder samt en henvisning til din hjemmeside mm.

Krav

Opdrætteren skal være medlem af foreningen.

Opdrætteren skal have kendskab til rottegenetik – ikke kun for at kunne forudsige hvilke farver og typer, der med størst sandsynlighed vil dukke op i et bestemt kuld, men også for at vide hvilke parringer, man IKKE bør foretage.

Har opdrætteren begge køn, skal disse gå kønsopdelt, såfremt de er intakte hanner/hunner.

Har opdrætteren begge køn, skal disse gå kønsopdelt, såfremt de er intakte hanner/hunner.

Én han- og én hunrotte går kortvarigt (med kortvarigt menes, at de går sammen til man er sikker på en parring, dog ikke længere end de 21 dage de er drægtige) sammen udelukkende med parring for øje. Parringen foregår i et mindre bur. Når hunrotten med overvejende sandsynlighed er blevet drægtig, sættes begge rotter tilbage i deres respektive grupper.

Hanrotten bør tidligst bruges i avlen, når den er 10 mdr., har man ikke kendskab til baggrund, anbefales det først at anvende rotten tidligst ved 12. mdr, for at have længere tid til at vurdere rotten.
Vælger man at bruge hannen før det fyldte år, bør hannen være ud af kendte linjer (1) med godt kendskab til temperament og helbred. Dette for at sikre, at den ikke som fuldvoksen vil kunne begynde at vise tegn på genetisk betinget aggression.
Hanrotten er både fysisk og mentalt sund og rask, ikke undervægtig eller overvægtig. Der kan findes mere vejledning under “Etiske retningslinjer for opdræt”.

Hanrotten bør have en passende* pause imellem hver parring, såfremt han anvendes til flere kuld, så han kan komme retur i sin gruppe, i en periode, inden næste damebesøg.

Hunrotten bør være fyldt 5 måneder ved den første parring og skal senest ske, inden den er fyldt 12 mdr. Har man ikke kendskab til baggrund, anbefales det først at anvende rotten tidligst ved 6 mdr., for at have længere tid til at vurdere rotten.
Vælger man at benytte hunrotten før de fyldte 6 mdr., bør hunnen være ud af kendte linjer (1) med godt kendskab til temperament og helbred. Man bør derudover være i stand til at vurdere, om hunnen er mentalt klar til kuld i tidlig alder.
Hunrotten skal være både fysisk og mentalt sund og rask, ikke undervægtig eller overvægtig, men af passende* størrelse til at kunne bære et kuld. Hvad der er passende, er op til opdrætter at vurdere, men der kan findes en vejledende vægt under “etiske retningslinjer for opdræt”
Efter ungerne er blevet fravænnet, bør hun have en passende* pause, hvis hun anvendes til endnu et kuld. Hun skal være fysisk klar til at bære endnu et kuld.
En hunrotte bør højst få 2 kuld i sin levetid, eftersom drægtighed og opfostring af kuld slider på hunrotten.
Hunrotten skal have fået sit sidste kuld, inden den er fyldt 15. mdr.

Hunrotten sættes alene i fødebur 1-2 dage før forventet termin og går alene, indtil ungerne er fravænnet. Hvis det ønskes, kan man tilføje en legetante, det anbefales at gøre tidligst når ungerne er 3 uger gamle.

Opdrætteren arbejder på at bygge sunde og stabile linjer, der kan følges i flere generationer.
Hvis der opstår problemer i opdrætterens linje, vurderer opdrætteren, om det er muligt at avle problemerne væk, eller der bør lukkes for linjen. En opdrætter bør ikke tøve med at lukke ens linje, hvis der er alvorlige komplaktioner ift. adfærd, sygdom mm. hos afkommet i en linje.
Et avlsforbud på opdræterens kuld og opdrætterens egen linje skal overholdes af alle parter.
Man bør ikke tøve med at informere købere om evt. problemer i en linje, så køberen selv kan tage stilling til, om denne ønsker at købe fra kuldet.
Hvis opdrætter vælger at inddrage rotter med ukendt baggrund, bør man som minimum bruge én forældre med kendt baggrund. Med ukendt baggrund menes der rotter uden stamtavle fra dyrehandel, foderavl, hygge/ups-kuld, samt import fra udlandet uden videre kendskab til opdrætter og linjen. Anvendes en rotte med ukendt baggrund, bør dette fremgå tydeligt. Ligeledes bør man gøre tydeligt, hvis man arbejder med ny-opstartede linjer, det vil sige kuld med kort stamtavle.
Med kendt baggrund menes rotter med stamtavle, hvor opdrætter har informationer om helbred, temperament og levealder (1).

Ungerne vil under opvæksten blive vejet og tjekket igennem mindst én gang om ugen for at sikre, at de udvikler sig, som de skal. Opdrætteren opdaterer, om muligt, ugentligt med fælles- eller enkeltbilleder, så interesserede købere også vil kunne følge med i ungernes udvikling.

Opdrætteren skal være villig til at lægge et stort arbejde i at følge sine dyr tæt gennem hele deres liv – både de dyr, h*n selv beholder samt dem, der er blevet solgt til nye hjem (inkl. de solgte dyrs evt. afkom). Disse informationer skal til enhver tid kunne deles med interesserede købere af en unge fra den linje samt andre opdrættere.

Opdrætteren følger vejledningen omkring, at rotter er flokdyr og bør være minimum 3 rotter sammen samt at rotter har brug for at vokse op med jævnaldrende (+/- 2 ugers aldersforskel).

Opdrætteren stiller krav til køberen om at få tilbagemeldinger om rottens udvikling og fysiske og mentale sundhed flere gange i løbet af dens liv og vil til gengæld stå parat med støtte og vejledning, hvis der på et tidspunkt skulle opstå uventede problemer med den.

Ungerne sælges tidligst, når de er fyldt 6 uger, helst 8 uger og med en passende vægt, hverken under- eller overvægtig. Almindelige rotteunger bør veje mindst 100 g ved 6 uger og dwarf bør veje 60-80 g ved 6 uger. Ungerne er sunde og raske når de sælges.

Unger sælges på en såkaldt købsaftale og ungerne vil i første omgang kun blive solgt som kæledyr og ikke avlsdyr. Udvikler ungerne sig positivt og køber ønsker et kuld, aftales det nærmere med opdrætteren og køber får evt. købsaftalen lavet om til en avlsaftale. Opdrætter kan med fordel være med inde over valg af partner, samt valg af køber, som en hjælpende hånd.

Skulle man være uheldig ikke at finde hjem til alle unger beholder man dem selv. De må under ingen omstændigheder afleveres i en dyrehandel, sælges som foder eller aflives (Der aflives selvfølgelig, hvis rotten ikke er levedygtig). Man bør ikke sætte et kuld unger i verden, hvis man ikke er i stand til at tage vare på dem resten af deres liv.

Skulle en rotte vise sig ikke at være egnet til et kuld, bliver rotten boende hos opdrætter og bør ikke omplaceres/sælges, fordi rotten ikke viste sig at være egnet. En opdrætters rotter er først og fremmest kæledyr og ikke avlsdyr, som bliver taget fra burkammerater og vante omgivelser, fordi den ikke kan indgå i avl.

Syge eller skadede dyr – eller hunrotter, der gennemgår en problematisk fødsel – skal naturligvis ALTID vurderes og behandles af en dyrlæge. Dette er også tilfældet, hvis det drejer sig om mindre unger, hvad enten man selv ville have beholdt dem eller de skulle have været solgt videre.

Opdrætteren har en god omgangstone i offentlige fora.

Opdrætteren skal svare på sine henvendelser fra købere – nye som gamle – samt overholde sine aftaler.

Er opdrætteren inaktiv i mere end 1 år, vil dette fremgå af opdrætterlisten. Opdrætteren bør derfor have en opdateret hjemmeside og/eller facebookside.

Opdrætteren overholder Dyreværnsloven.

1. Definition af kendte linjer
En kendt linje er, når linjen er kendt, gerne ud til 4.-5. generation. I de generationer, man kender til, bør man have kendskab til kuldsøskende til de rotter, der er oplyst i stamtavlen samt andre slægtninge, der ikke nødvendigvis står nævnt i tavlen. Det er ikke nok kun at kende til de rotter, der står nævnt i stamtavlen.

* Med passende, menes der, at det er op til opdrætter selv at vurdere hvornår rotten er fysisk og mentalt klar. Vi har forsøgt at vejlede via retningslinjerne, hvad der har fungeret for opdrættere i årenes løb, men samtidig ønsker vi også at give plads til at man som opdrætter selv vurderer hvad der er passende i forhold til ens egne ønsker for ens opdræt.